Aguasol Unibody


Selvcirkulerende sol-vandvarmer til opvarmning af brugsvand

Udover den tekniske, funktionelle og designmæssige produktudviklingen af Aguasol Unibody, har det været en intens og lang involvering i Aguasol - 4 1/2 år er det blevet til.
Jeg har arbejdet med områder som ligger langt ud over mine kompetencer, hvilket har lært mig rigtigt meget.

Projektet har bragt mig rundt i Europa på flere messer. Opstart og planlægning af produktion i Polen og Italien. Kvalitetskontrol af Aguasol's producenter i Polen og Italien. Test og udvikling af prototyper og færdigt produkt i Spanien, Italien og Israel. Certificering i Italien (EU).




Aguasol Unibody
Aguasol unibody skal løse de tre problemer, som kendetegner eksisterende solvandvarmere. Dårligt design, varmetab, kuldebroer, korrosion, kompliceret installation og vedligeholdelse.

Det været en stor design udfordring at tilpasse det ydre design og samtidigt integrerer og udvikle de tekniske komponenter. Design processen har involveret tekniske rådgivere, eksperter i solenergi, flere virksomheder og leverandøre.


 
Aguasol unibody har som eneste solvandvarmer på markedet en højisoleret PUR krop der omslutter, skjuler, understøtter og isolerer alle komponenter. På den måde opnåes et harmonisk ydre med de bløde former, uden visuelt generende komponenter, og samtigt frembringes et ekstremt højeffektivt produkt. Så bag det ydre design og de bløde former, skjuler sig en sig en højeffektiv solvandvarmer.


Aguasol unibody anbringes f.eks på sydvendt tag og koldt/varmt vand tilsluttes. Solvandvarmeren producerer rigeligt vand til en familie på fire, og har indbygget en højisoleret 200 liters beholder til dage uden tilstrækkelig solindstråling.
Solvandvarmeanlæg, som man ofte ser på hustagene i syden, består typisk af en solfanger i form af en glasplade monteret på taget samt en fritstående vandtank, men desværre medfører vindpåvirkning og kølige nætter derved store energitab for disse solvandvarmeanlæg.

Aguasol har udviklet en idé og et design, der løser dette problem: En speciel tilpasset polyuretan indpakning, så både vandtanken og glaspladen er indstøbt i ét og samme kabinet. Polyurethan er det helt rigtige materiale til kabinettet, bl.a fordi materialet har en meget høj isoleringseffekt, og isolerer 2-3 gange bedre end fx mineraluld.


Sådan kan en solvandvarmer også se ud













Infobox


  • Aguasol unibody bilver produceret i Italien og Polen.
  • Aguasol unibody forhandles i Danmark, Italien, Spanien og Tyskland.
  • Cleantech Prisen 2010
  • Iværksætterprisen 2012
  • Solar Keymark godkendt - EU
  • Testet som den mest energieffektive i sin kategori.